Tandproteser – hel- og delproteser (gebis), klikproteser

I folkemunde kaldes en tandprotese et gebis, hvilket kommer af det tyske ord ”beissen”, som betyder bide.

Forskellige tandproteser

Helproteser

Har man mistet alle tænder i over eller undermunden kan disse erstattes af en helprotese. En helprotese er ofte bedre i overmunden, da gummerne (kæbebenet) og ganen er med til at holde på protesen.

Helproteser vælges ofte, hvis man har haft mistet tænderne i lang tid, da kæbebenet desværre har den uheldige egenskab, at det bliver mindre, når der ikke er tænder eller implantater. Typisk går der omkring 5 år fra man har mistet tænderne og til at kæbebenet er så tyndt, at det ikke er muligt at få et implantat. Det er dog muligt at få genopbygget sin kæbe kunstigt via knogleregenerering, herunder et såkaldt sinusløft af overkæben.

Mange vælger en helprotese, da det er en billig og nem løsning. Ofte efter mange år med paradentose eller efter uheld.

Om end det er den billigste løsning, så anbefales det altid at prøve at beholde så mange af sine egne tænder som muligt og/eller er erstatte disse med implantater eller hvis muligt med kroner.

En helprotese vil aldrig erstatte de naturlige tænder. Helproteser kan holde i rigtig mange år, men da kæben (pga. de manglende tænder) ændre sig, vil helprotesen typisk ikke sidde godt efter 5-8 år, hvorefter den skal skiftes eller tilpasses.

Hvis det er muligt at bevare nogle af tænderne anbefales dette, da de naturlige tandrødder er med til at holde dækprotesen fast og dermed er mere behagelig.

Delproteser
En delprotese er en protese, som erstatter enkelte af de manglende tænder – derfor delprotese. Den er typisk fremstillet på basis af et metalskelet, som sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af en unitor (bøjle).

Smileproteser
En smileprotese er en delprotese der erstatter en eller flere manglende fortænder. Anvendes ofte som en midlertidig kosmetisk løsning, men kæbebenet heler. F.eks. efter implantater, som først skal gro fast i kæbebenet.

Immediatproteser
Hvis en protese indsættes samme dag, tænderne trækkes ud, kalder man det en immediatprotese (fra engelsk immediate, som betyder straks). Efter cirka 2-3 måneders skal den omstilles til en endelig protese, når gummen er helet og dermed skrumpet på plads.

Tryklåsprotese eller klikproteser
Tryklåsprotesen sidder bedre fast i munden end hel-og del protesen, da den med et enkelt tryk fastgøres til to eller flere tandrødder med en tryklås. En tryklåsprotese skåner protesebæreren for mange af de ubehageligheder, som en hel-og delprotese kan medføre. Det kan være fysiske problemer som ømhed, sår eller problemer med at tygge maden. Tryklåsprotesen kan bruges på egne tænder eller på implantater.
 
Helproteser giver en noget usikker fornemmelse ved tale og ved spisning, idet sugeevnen aftager med årene i takt med at gummerne svinder. En løsning på dette og for at protesen sidder bedre fast er at sætte protesen fast med tryklåse, således at det kan tages af og på ved rengøringen, men fastholdes sikkert under tyggefunktion og tale. Protesen er billigere en løsningen med en bro. Ofte kan man nøjes med 2 implantater i underkæben og 4 implantater i overkæben med barreløsning.

Det kan være svært at acceptere ganekontruktionen på helprotesen, som er langt tilbage i ganen. Dette kan undgås ved at vælge barreløsningen, der er en meget stabil konstruktion. Den naturlige gane kan frilægges så følelse, smag og konsistensfornemmelse af maden opretholdes.

På grund af kæbeknoglens løse opbygning i overkæben vil flere implantater være nødvendige for at fastholde protesen forsvarligt. Implantaterne forbindes med en barrekonstruktion der fordeler belastningerne til alle implantater samtidigt. Konstruktionen kan også anvendes i underkæben, hvis der er tryk på underkæbens nerver på grund af knoglesvind.

Hvis protesen dækker over en defekt i ansigtet og bidrager med for eksempel et kunstigt øje eller næse, taler man om en epitese eller ansigtsprotese.

Fremstilling af proteser
Tandproteser fremstilles af tandteknikere og tandlæger. Tandlæger tager et aftryk af begge kæber og ud fra denne fremstilles gipsmodeller. Gipsmodellerne indsættes i en artikulator, som er en kunstig kæbe med kæbeled, så det naturlige sammenbid, kæbernes stilling og tykkebevægelserne kan efterlignes.

De kunstige tænder sættes derefter op i voks, hvorefter de skal prøves i munden på patienten. Det er nemt at lave korrektioner, hvis de ikke passer helt perfekt.

Selve tandprotesen er fremstillet af akryl eller et andet hårdt plastmateriale og selve tænderne af akryl eller porcelæn. Farven er lyserød, som tandkødet, og males på forsiden, og således at det kan være svært at skelne en tandprotese fra det naturlige væv.

Hvis man er allergisk overfor akryl kan akrylen erstattes af polykarbonat. Selve metalskellettet i en unitor (bøjle) fremstilles af en kromkoboltskål legering, som støbes af teknikeren. Der er en meget lille risiko for overfølsomhed.

Problemer med proteser
De fleste er lykkelige for deres proteser, men der er individuelle forskelle også selv om protesen er fremstillet korrekt. Nogle har dog problemer med at leve med tandprotesen – af fysiske og psykiske årsager. I så fald vil det ofte være muligt, at genopbygge kæben og erstatte tandprotesen med implantater (evt. anvende protesen som en klikprotese) og efterfølgende få en bro fastsiddende på implantaterne.