Velkommen til Beauty-Smile

Forløbet - Dansk tolk i Polen!

Tidsbestilling 

Nedenfor har vi beskrevet hvordan et behandlingsforløb normalt udvikler sig fra den første henvendelse til afsluttet behandling og refusion fra sygesikringen.

1. Du kontakter os pr. tlf. eller e-mail og fortæller om dit problem og hvornår du ønsker at rejse til Polen. Vi kan besvare de fleste spørgsmål vedr. behandlinger og priser, og ellers vil vi undersøge og vende tilbage. Ved denne kontakt er det vigtigt at udlevere så mange oplysninger som muligt. Du kan evt. udfylde kontaktformularen.

 

Hvis du ikke ved hvad du skal have lavet, så vil vi foreslå at du vælger en 4-5 dagstur, så kan klinikken med stor sandsynlighed klare hele behandlingen. Ønsker du først et tilbud, så kan vi hjælpe med en forundersøgelse, hvor du tager afsted torsdag og allerede er hjemme fredag. Vi tilbyder også disse ture til patienter, der skal have implantater, kun har fyldninger (udskifning af fyldninger), 1-5 rodbehandlinger.

2. Vi kontakter tandklinikken og beder dem om at reservere en tid. Vores samarbejde med de fleste klinikker er så godt, at vi allerede via telefonen kan meddele om der er plads. Vi oplyser i den forbindelse klinikken om dit navn, adresse, den forventede bahandling, som vi har talt om inkl. priserne på denne, så klinikken kan oprette din patientjournal, være klar til at skrive den tilskudsberettige regning samt tjekke de priser vi har oplyst dig.

3. Tandklinikken vender tilbage med tidspunkt for det første besøg og et forventet behandlingsforløb (hvis vi ikke kan svare på dette). Dvs. en vurdering af, hvor mange dage din behandling vil tage. I nogle tilfælde skal du komme til Polen flere gange.  

4. Vi vil sende dig behandlingsplanen, en rejseplan (transport og ophold), informationer om din indkvartering, via e-mail (evt. telefon eller post). 

5. De fleste vælger pakke 2 eller 3, hvor vi vil hente dig et kvarter før din tandlægetid ved dit hotel eller lejlighed og køre til røntgenoptagelse og derefter til tandklinikken. Vi tilbyder også denne service i forbindelse med skønhedsoperationer.   

6. Tandlægen vil foretage en forundersøgelse, hvor vi vil oversætte alt hvad tandlægen siger samt forklare, hvad behandlingen går ud på (på menneske sprog - dvs. dansk og på en måde, så det ikke bare er faglige udtryk).

7. Vi vil derefter sammen med dig og tandlægen gennemgå din behandlingsplan og vi vil sammen beslutte hvordan det videre forløb skal fortsætte. Behandlingsplanen vil indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvad du skal have lavet og hvad hver enkel behandling koster. Skulle det være nødvendigt at du kommer til Polen flere gange vil planen indeholde, hvad der skal laves ved hvert enkelt besøg.  

8. I mange tilfælde vil behandlingen starte umiddelbart efter forundersøgelsen, andre gange dagen efter. Under selve behandlingen vil vi normalt ikke være til stede. De fleste føler sig så trygge, at de ikke føler behov for vores tilstedeværelse ved de øvrige behandlinger, men hvis du ønsker dette er det selvfølgelig muligt, at booke flere tolketimer. Vi kender desuden nu din behandling og tolkning/forklaring via telefonen eller på vores kontor er gratis.

9. Efter endt behandling og betaling modtager du en regning på engelsk. Regningen kan du sende til den offentlige sygesikring og Sygeforsikringen Danmark (hvis du er medlem).  

10. Når du kommer hjem til Danmark, og såfremt du har brug for endnu et besøg hos tandlægen, planlægger du sammen med os det videre forløb. Vores samarbejde med tandlægeklinikkerne betyder at vi før, under og efter behandlingen er orienteret om forløbet, hvilket giver os mulighed for løbende at orientere dig og svare på eventuelle spørgsmål.

Kontakt os for yderligere spørgsmål eller udfyld Kontaktformularen






Annie, Søren og Flemming's oplevelse

Flemming Larsen – Afsluttet 15. juni 2010 

Grundet angreb af paradentose begyndte jeg at tabe mine tænder én efter én startende helt bagfra i munden. Efterhånden som tiden gik var stort set samtlige kindtænder i både over- og undermund faldet ud. Det gik efterhånden ud over tyggeevnen og smilet blev mindre og mindre. Jeg ønskede at få implantater, men prisen i Danmark fremskyndede ikke ligefrem behandlingen. 

Noget skulle gøres – og på min datters arbejde var der en kollega, der fået ordnet tænder i Sverige gennem BeautySmile ved Jesper Rainer. Jeg kontaktede ham, da han hørte om omfanget af tandarbejdet, anbefalede han, at jeg skulle få det lavet i Polen, da der var meget at spare - også i forhold til svenske priser. Og sådan blev det! 

Jesper hentede mig og min kone en søndag i sin ”tandlægebus” på vores bopæl og kørte til Stettin, hvor vi havde lejet en lejlighed – også gennem Jesper. 

Mandag morgen blev jeg hentet af Jesper og kørt til røntgen og derefter til tandlægeklinikken.  Dr. Rafael Drebot lavede en grundig undersøgelse, der mundede ud i en behandlingsplan inkl. pris på arbejdet.  Jeg skulle have 10 implantater og 2 rodbehandlinger med stifttænder. Da jeg havde gået så lang tid uden tænder, skulle jeg tillige have opbygget ny knoglemasse i kæberne i overmunden til at holde implantaterne. En behandling man dårligt nok kender i Danmark.   

Behandlingen skulle strække sig over 5 besøg på klinikken – 3 af 5 dages varighed og 2 af 2 dages varighed grundet kæbemasse skal hærde inden implantaterne kan skrues fast som også skal vokse fast, inden kronerne kan komme på – i alt strakte det sig over 1½ år. Men på den måde fik man også strakt betalingen over 5 gange. Da Jesper typisk kører til Polen om søndagen og til Danmark om fredagen, tilrettelægges turene herefter – så det går meget nemt. 

Jeg har stort set prøvet alt, hvad der kan laves hos tandlægen, hvorfor jeg varmt kan anbefale denne løsning. Tandlægen taler engelsk, forklarer grundigt alt hvad der skal gøres og er altid i godt humør, så man føler sig helt afslappet og i trygge hænder. Prisen blev en del under halvdelen af, hvad det ville koste i Danmark, og man kan få tilskud gennem sygesikringen, og ”Danmark” (hvis man er medlem) på lige fod som i Danmark.  Så nu er smilet blev noget bredere igen! 

Venlig hilsen
Flemming Larsen

Anni og Søren – Afsluttet 01. oktober 2009 

En lille beretning om en god oplevelse med Beauty-smile.

Efter et lift fra København søndag, blev vi hentet af Jesper Rainer mandag morgen ved lejligheden og kørt til røntgen, og derefter til klinikken ved Rafal Drebot, en lille hyggelig klinik, med en god atmosfære, og altid kaffe parat.

Efter en grundig undersøgelse, med Rainer som tolk, havde vi et handlingsforløb og en pris, og samtidig lært tandlægen at kende, som viste sig, at tale flydende engelsk og havde et smittende humør og en god portion humer, hvad der gør at man føler sig total afslappet.

Efter 4 dage hos tandlægen, kom dagen for afregningen, hvad der også var en god oplevelse, under ½ pris, og oven i købet et ordentligt knus til farvel. Vi skal dertil igen om ca. 4 mdr., og glæder os allerede til at få lavet det sidste.

Vi har helt sikkert fået en ny tandlæge fremover, og kan varmt anbefale Beauty-smile v/Jesper Rainer, med et lift fra Kbh. og indkvartering i en dejlig lejlighed og den flotte service han ydede.

Annie & Søren