Sådan kom Jonna af med min tandlægeskræk

Den er altså helt gal når….

Jeg har som følge deraf udviklet en solid tandlægeskræk, det er altså ikke særligt sjovt når der altid skal laves omfattende rekonstruktioner og lappeløsninger.  Det er både dyrt – smertefuldt – og langvarigt hver gang.  En eller anden sted så får skrækken lov til at fylde mere og mere – jeg endte et sted hvor jeg ”gav op” Jeg kunne jo knap afslutte efterbehandlingerne efter en årlig undersøgelse – før det var tid til den næste og vi startede forfra. En skrue uden ende…. Bestemt dyrt men ikke spor dejligt….

At give op, er jo ikke verdens smarteste ide, men sådan var det. Panikken bredte sig når det årlige kort kom med posten, der var altid en ”god” grund til at aflyse den aftale. Jeg kunne simpelthen hverken spise eller sove inden aftalen var aflyst. Jeg husker hvor svedige mine hænder var, bare for at tale med den der tog telefonen.  Nu var det tandlægeskrækken der styrede.

X antal år senere – med tilsvarende større problemer med tænderne, beslutter jeg at NU er det NU. Dog valgte jeg hurtigt det danske system fra – den primære årsag var tidshorisonten – sekundært prisen.  Da behandlingen var omfattende ville jeg jo være 100 år inden jeg blev færdig, altså med den sædvanlige time i stolen hver onsdag formiddag.  Med de behandlinger jeg stod overfor, ville jeg jo nærmest gå fra hus og hjem efter danske priser – selv hunden ville være i fare for at blive pantsat….  Ingen af delene var til at overskue, tidshorisonten fik mig til at gå i panik.

Hurra for internettet J Mit hemmelige projekt blev at undersøge mulighederne for at få smilet tilbage. Det der var vigtigst for mig var: Jeg ville have en kompetent behandling – jeg ville kende muligheder og pris – jeg ville have en ordentlig garanti på de ting jeg skulle have lavet – og næsten vigtigst jeg havde brug for en tidslinje – hvornår er jeg færdig – hvornår kan jeg smile igen?

Man føler sig lidt som Sherlock Holmes, det er lidt en jungle at gennemskue de tilbud der er – hvilke regler gælder hvor osv. Jeg må desværre nok erkende, at jeg nok har lidt dansk arrogance eller fordomme i hovedet, i hvert fald dobbelttjekkede jeg en ekstra gang da det stod klart at Polen faktisk ville være det optimale sted for mig. Polen… øh… kvalitet… jeg tjekker lige igen – den kamel var faktisk en anelse svær at sluge…. Jeg udtalte faktisk inden jeg tog af sted, at hvis fagligheden, kvaliteten eller hygiejnen, haltede så tog jeg altså hjem med det gamle slidte stakit….

Udbyderne er mange, tilbuddene er forskellige, rådgivningen svinger fra ”højst tvivlsom” ”til ekstrem god” Jeg endte ud med at tage turen med Beauty-Smile de kunne ”levere varen” hurtigt effektivt og problemfrit. Fra første kontakt til jeg sad i tandlægestolen gik der 3 uger, først lidt skriveri frem og tilbage, så tog jeg beslutningen om at de skulle ”sætte i gang” de bookede hotel, sørgede for et lift til Polen, afleverede mig på hotellet, hentede mig igen til røntgen optagelse og tog med som tolk ved tandlægen. Røntgen optagelsen var ”lidt sjov” som dansker er man jo vant til at røntgen foregår ved at man bider i en plade af en art og så koster det en bondegård for billede af en enkelt tand eller 2 – her blev ”hele stakittet” taget på 20 sek.  – Smart – det gav så mig den første tvivl om hvorvidt det var Danmark eller Polen der var ”bagefter” - nå ud til skranken og betale – med tanken på røntgen priser i DK for 1 billede, så kiggede jeg 2 gange på den regning jeg fik præsenteret, 40 PLN = ca. 65 kr. Min første tanke ”de må da have glemt et 0” så jeg kiggede på fyren ved siden af sin regning – 40 PLN nå jamen altså så koster det jo nok kun det….

Videre til tandlægen – igen blev jeg konfronteret lidt med mine danske fordomme. Jeg havde jo bestilt tolk v tandlægen, ikke fordi jeg var i tvivl om mine egne engelsk kundskaber – næ jeg var i tvivl om tandlægens… Mine tvivl blev gjort til skamme, fyren snakkede glimrende engelsk, han var i øvrigt smilende og sympatisk – tilsat en ikke ubetydelig mængde af humor. Desuden havde han al den tid i hele verden der var nødvendig, det var virkelig vigtig for ham, at jeg forstod hvilken plan han havde for mit smil. Hvilke muligheder han så ud fra undersøgelse og røntgen. Han tegnede og fortalte – viste på pc’en hvordan det foregik. Pludselig var der gået 1½ time og jeg sad fuldstændig afslappet og hyggesnakkede med en tandlæge… Ja man kan da blive overrasket over sig selv. Ingen panik – ingen hjertebanken – ingen svedige hænder, men meget smil og godmodig drilleri. Jeg gik grinende derfra med en aftale om at vende tilbage senere samme dag, så der kunne bliver taget aftryk til mit nye midlertidige smil.

Da jeg vender tilbage har tandlægen min tidslinje klar, jeg kan se mål og delmål og pris på hele balladen. Ganske enkelt genialt. Prisen – tja hvad skal jeg sige? Den er sådan at selv en vestjyde ikke gider prutte om den, og vi betaler ellers helst ikke fuld pris for noget som helst…

Nu er vi så nået der til hvor ”ombygningen af smilet” for alvor skal i gang – ingen smerte overhovedet – masser af tid – så meget humør og humor at de faktisk var nød til at afbryde behandlingen et par gange fordi jeg flækkede af grin. Tro mig, jeg har absolut ALDRIG kunne se noget som helst at grine af ved tandlægen, så det var en noget spøjs oplevelse. Pludselig var han færdig, jeg blev udstyret med et par poser is så jeg ikke skulle hæve for meget efter den omgang. Han fortæller at jeg skal have noget medicin i et par dage – hvilket får mig til at tænke… apotek… bum bum hvor var det lige den var henne. Tankerækken bliver afbrudt da klinik assistenten kommer ind af døren – hun har da lige været på apoteket og hentet mit medicin. Jeg er målløs sikken service. Nu kunne jeg i realiteten godt tage retur til DK, men jeg vælger at blive et par dage, så jeg kan få udskiftet sommergarderoben og lege lidt turist ved samme lejlighed.

Turen til Polen med Beauty-Smile har vendt op og ned på mine fordomme. Det er muligt at Polen på mange fronter er ”bagefter” os her i DK – men på tandområdet, der er det nok os der halter bagefter.

Under hele forløbet har jeg haft mulighed for at komme i kontakt med Beauty-Smile uanset hvornår på døgnet jeg så end fik brug for det. Den mulighed har jeg ikke benyttet mig af, men jeg føler mig overbevist om, at det som alt andet på min tur ville have virket 112 % hvis jeg havde haft brug for det.

Næste etape i projekt smil er om 4 måneder, jeg glæder mig allerede. Mens jeg venter på etape 2 – ja der går jeg rundt og smiler – nu er det nemlig muligt. Det eneste der ærgrer mig er, at det tog så lang tid for mig, at finde ud af, at den her mulighed findes.

Jonna Jensen