Velkommen til Beauty-Smile

Tandkrone (krone) - Dansk tolk i Polen!

 Tidsbestilling 

En tandkrone eller ofte blot kaldt en krone er en erstatning for den naturlige tandkrone. Kronen kan laves i forskellige materialer, men porcelæn er det mest almindelige.

Du skal have en krone, hvis din tand har været meget angrebet af caries. F.eks. hvis du har haft et meget stort hul, hvor det ikke er muligt at lave en plastfyldning eller et inlay/onlay.

Tandlægen vil i så fald slibe din tand ned (rense den) og tage aftryk til at placere en ny kunstig tand på den afslebne tand. Denne kunstige tand er fremstillet af porcelæn og vil blive fremstillet således at den ligner din naturlige tand. Når tandteknikeren har fremstillet kronen vil den blive cementeret på din nedslibende tand. Hvis det er muligt prøver vi at afslutte din behandling dagen før du tager hjem, så du har nogle timer/natten til at føle om cementeringen er korrekt. Dvs. at den nye krone føles glat og naturlig i munden samt at dit bid er perfekt. Dette kan være svært for dig at vurdere lige efter cementeringen, da du stadig vil være bedøvet.

Der skelnes typisk mellem tre forskellige slags kroner. Porcelænskrone baseret på metal (den inderste kerne består af metal). Denne type krone er den billigste og ofte den der anvendes af danske tandlæger. Tandteknikeren kan typisk fremstille en metalkrone på 2-3 dage, hvis det kun er en enkelt krone.

Den anden type er en porcelænskrone baseret på guld (den inderste kerne består af guld). Guld er et ædelmetal og væsentlig bedre end metal. Tandteknikeren kan typisk fremstille en krone baseret på guld på 3-4 dage. Enkelte af vores klinikker er stoppet med at tilbyde metalkroner, da de kun ønsker at tilbyde patienterne kroner af højere kvalitet.

Den tredje type er 100% porcelænsbaseret. Det er ofte den dyreste, men også den bedste. Tandteknikeren kan typisk fremstille en 100% porcelænskrone på 3-4 dage.

Selve behandlingen vil typisk tage 4-6 dage.

Fordele og ulemper ved de tre typer af kroner:
Porcelænskrone (metalbaseret – den indre kerne er lavet af metal) - er den billigste og anvendes ofte af danske tandlæger. Normalprisen i Danmark er omkring Kr. 4500,00 (god kvalitet). Ulempen ved metalbasere porcelænskroner er, at metal ”tiltrækker” bakterier samt at dine tænder vil få et gråligt skær. Der er typisk nikkel i metalblandingen, som mange mennesker er allergiske overfor og mange udvikler allergi over for nikkel. De er desuden ikke så holdbare som de sidste to typer. Mange (polske) tandlæger er pga. af ovenstående stoppet med at tilbyde metalbaserede porcelænskroner. Vi har to klinikker i Stettin og to i Krakow, som stadig tilbyder disse, men de anbefaler dem ikke. Prisen er fra 900,00 PLN pr. stk. ca. Kr. 1.650,00.

 

Porcelænkrone (guldbaseret – kernen er lave af guld) er en væsentlig bedre krone. Guld er et ædelmetal og frastøder bakterier og der er endnu ikke nogen, der har fået allergi af guld. Guld er desuden mere holdbart. En porcelænskrone (guld baseret) koster Kr. 6.500,00 - 8.000,00 i Danmark. De koster fra 1.400,00 PLN (30% guld) og fra 1.600,00 PLN (80% guld) i Polen. Dvs. Kr. 2.380,00 – 2.720,00 pr. stk. Disse kroner anbefales normalt til kindtænder og eneste ulempe er at tænderne får et lille gulligt skær (mange har gullige tænder, hvor det ikke betyder noget). Derfor anbefales metal og guldbaserede porcelænskroner ikke, hvis det er fortænderne.

 

100% porcelænskrone er den sidste type krone og den består af 100% porcelæn. De er de bedste og ligner naturlige tænder. De koster omkring Kr. 7.000,00 til 10.000,00 pr. stk. i Danmark og fra 1.400,00 PLN pr. stk. i Polen eller Kr. 2.720,00. Det anvendes ofte til fortænderne, da de ligner dine naturligetænder mest. Til de foreste overmundstænderne kaldes de også jacketkroner

 

Priserne er fra den 18. januar 2009. Tjek selv middel kursen på www.valutakurser.dk

 

En af fordelene ved at komme til Polen er, at prisforskellen på den billigste og den dyreste løsning ikke er så stor. I Danmark anbefaler tandlægerne ofte den billigste løsning, da de ved, at den bedste løsning er skræmmende dyr. I Polen anbefaler tandlægerne dig den bedste/rigtigste løsning og derefter taler vi om, om det kan gøres billigere med andre løsninger. Hvis du vælger den bedste løsning sparer du endnu mere i Polen (80%) i forhold til Danmark.

Skal du have mange kroner kan det selvfølgelig stadig være mange penge. Hvis du gerne vil ”spare” lidt anbefaler vi derfor altid at få 100% porcelænskroner på de forreste tænder, da de er meget synlige i lyset, mens de bagerste kroner på kindtænderne godt kan være baseret metal eller guld.

Ved kroner og broer skal du altid først have taget et panorama røntgenbillede. Se diagnose. Dette gøres for at se, om du kan nøjes med et inlay/onlay samt om du skal have foretaget rodbehandlinger m.m.

Det nytter ikke noget at sætte en fin ny krone på en syg tand (betændelse i roden). I visse situationer er det også en fordel (præventivt) først at få foretaget en rodbehandling (en rodbehandling svare til at slå nerverne ihjel), så du ikke senere vil få smerter i tanden. Tandlægen vil nogle gange være tvunget til at ødelægge kronen, hvis han efterfølgende skal lave en rodbehandling og dermed skal du igen have en ny krone. Se evt. rodbehandling.

Når vi skal vurdere om du skal en, to eller tre gange til Polen, så er det ofte usikkerheden omkring rodbehandlingen, der er grund for dette. Skal du først have renset flere rodkanaler vil det ikke være muligt at klare kroner eller broer i første besøg, da rensningen af rodkanalen ofte tager flere dage.




Annie, Søren og Flemming's oplevelse

Flemming Larsen – Afsluttet 15. juni 2010 

Grundet angreb af paradentose begyndte jeg at tabe mine tænder én efter én startende helt bagfra i munden. Efterhånden som tiden gik var stort set samtlige kindtænder i både over- og undermund faldet ud. Det gik efterhånden ud over tyggeevnen og smilet blev mindre og mindre. Jeg ønskede at få implantater, men prisen i Danmark fremskyndede ikke ligefrem behandlingen. 

Noget skulle gøres – og på min datters arbejde var der en kollega, der fået ordnet tænder i Sverige gennem BeautySmile ved Jesper Rainer. Jeg kontaktede ham, da han hørte om omfanget af tandarbejdet, anbefalede han, at jeg skulle få det lavet i Polen, da der var meget at spare - også i forhold til svenske priser. Og sådan blev det! 

Jesper hentede mig og min kone en søndag i sin ”tandlægebus” på vores bopæl og kørte til Stettin, hvor vi havde lejet en lejlighed – også gennem Jesper. 

Mandag morgen blev jeg hentet af Jesper og kørt til røntgen og derefter til tandlægeklinikken.  Dr. Rafael Drebot lavede en grundig undersøgelse, der mundede ud i en behandlingsplan inkl. pris på arbejdet.  Jeg skulle have 10 implantater og 2 rodbehandlinger med stifttænder. Da jeg havde gået så lang tid uden tænder, skulle jeg tillige have opbygget ny knoglemasse i kæberne i overmunden til at holde implantaterne. En behandling man dårligt nok kender i Danmark.   

Behandlingen skulle strække sig over 5 besøg på klinikken – 3 af 5 dages varighed og 2 af 2 dages varighed grundet kæbemasse skal hærde inden implantaterne kan skrues fast som også skal vokse fast, inden kronerne kan komme på – i alt strakte det sig over 1½ år. Men på den måde fik man også strakt betalingen over 5 gange. Da Jesper typisk kører til Polen om søndagen og til Danmark om fredagen, tilrettelægges turene herefter – så det går meget nemt. 

Jeg har stort set prøvet alt, hvad der kan laves hos tandlægen, hvorfor jeg varmt kan anbefale denne løsning. Tandlægen taler engelsk, forklarer grundigt alt hvad der skal gøres og er altid i godt humør, så man føler sig helt afslappet og i trygge hænder. Prisen blev en del under halvdelen af, hvad det ville koste i Danmark, og man kan få tilskud gennem sygesikringen, og ”Danmark” (hvis man er medlem) på lige fod som i Danmark.  Så nu er smilet blev noget bredere igen! 

Venlig hilsen
Flemming Larsen

Anni og Søren – Afsluttet 01. oktober 2009 

En lille beretning om en god oplevelse med Beauty-smile.

Efter et lift fra København søndag, blev vi hentet af Jesper Rainer mandag morgen ved lejligheden og kørt til røntgen, og derefter til klinikken ved Rafal Drebot, en lille hyggelig klinik, med en god atmosfære, og altid kaffe parat.

Efter en grundig undersøgelse, med Rainer som tolk, havde vi et handlingsforløb og en pris, og samtidig lært tandlægen at kende, som viste sig, at tale flydende engelsk og havde et smittende humør og en god portion humer, hvad der gør at man føler sig total afslappet.

Efter 4 dage hos tandlægen, kom dagen for afregningen, hvad der også var en god oplevelse, under ½ pris, og oven i købet et ordentligt knus til farvel. Vi skal dertil igen om ca. 4 mdr., og glæder os allerede til at få lavet det sidste.

Vi har helt sikkert fået en ny tandlæge fremover, og kan varmt anbefale Beauty-smile v/Jesper Rainer, med et lift fra Kbh. og indkvartering i en dejlig lejlighed og den flotte service han ydede.

Annie & Søren