Klinikkerne - Dansk tolk i Polen!
Tidsbestilling Vi har ikke vores egen klinik, men har nøje udvalgt de bedste klinikker i Stettin og Krakow. Vi har siden 2003 fulgt danske patienter til tandlægen i Stettin, og i 2006 åbnede vi også kontor i Krakow, hvor vores to dygtige medarbejdere hjælper patienterne. Hver måned hjælper vi 50-80 patienter med at arrangere tandlægerejser til Polen. Vi er i stand til at håndtere omkring 10 patienter om dagen, så vi kan også hjælpe dine venner og bekendte! Klinikkerne som vi samarbejder med er omhyggeligt udvalgt ud fra personalets serviceniveau, kompetencer og sprogkundskaber samt klinikkens udstyr. Du vil IKKE blive henvist til en klinik, som ikke er i stand til at klare din behandling. Hygiejneniveauet er højt, da den polske lovgivning på dette område er meget streng. Alle tandlægerne bruger engangs latexhandsker. Alle instrumenter koges og desinficeres inden de bruges igen. Til dette benyttes moderne og højteknologisk desinfektionssystemer. 
Tandlægerne gennemgår løbende efteruddannelser og deltager i seminarer og kurser i og udenfor Polen. Tandlægerne er derfor hele tiden opdateret med de nyeste behandlingsteknikker. Tandlægen giver sig god tid til at vejlede dig som patient, og du bliver forelagt de forskellige behandlingsmuligheder. Alle spørgsmål undervejs bliver besvaret, så du som patient kan føle dig tryg hele vejen. Alt sammen gør at man som patient er garanteret en kyndig og ærlig rådgivning samt faglig ekspertise. Dette anser vi for vigtigt for at du kan føle dig 100 procent tryg før, under og efter behandlingen. Kun de allerbedste klinikker er gode nok for vore patienter. Med mere end 7 års erfaring kender vi patienters krav og forventninger, og vi ved hvordan klinikkerne arbejder og forholder sig til patienterne. Samtidigt har vi opnået stor indsigt i tandbehandling og i at planlægge behandlingsforløb med rejser og ophold, så vi kan tilbyde dig en tandlægerejse uden bekymringer. Gennem egne erfaringer, hyppig kontakt med tandlægerne og overværelser af operationer har vi oparbejdet en viden om behandlingsmetoderne, og vi kender til patienternes forventninger og kulturelle forskelle. Dette giver større tryghed for patienterne. Afhængigt af hvilke behandlinger der skal udføres kan der ofte spares mellem 50 og 80 procent ved at vælge en dygtig polsk tandlæge frem for en dansk, og man er stadigt berettiget til tilskud fra den offentlige sygesikring og evt. fra Sygeforsikringen Danmark. Vi hjælper også med andre ting under opholdet, f.eks. reservering af borde på restauranter, guidede ture, en tur til massøren osv. Denne service er GRATIS - vi forsøger kort sagt at gøre turen til Polen til en positiv oplevelse således at vore gæster kan tage tilbage til Danmark og anbefale Polen som rejsemål for deres bekendte.
|
Flemming Larsen – Afsluttet 15. juni 2010 Grundet angreb af paradentose begyndte jeg at tabe mine tænder én efter én startende helt bagfra i munden. Efterhånden som tiden gik var stort set samtlige kindtænder i både over- og undermund faldet ud. Det gik efterhånden ud over tyggeevnen og smilet blev mindre og mindre. Jeg ønskede at få implantater, men prisen i Danmark fremskyndede ikke ligefrem behandlingen. Noget skulle gøres – og på min datters arbejde var der en kollega, der fået ordnet tænder i Sverige gennem BeautySmile ved Jesper Rainer. Jeg kontaktede ham, da han hørte om omfanget af tandarbejdet, anbefalede han, at jeg skulle få det lavet i Polen, da der var meget at spare - også i forhold til svenske priser. Og sådan blev det! Jesper hentede mig og min kone en søndag i sin ”tandlægebus” på vores bopæl og kørte til Stettin, hvor vi havde lejet en lejlighed – også gennem Jesper. Mandag morgen blev jeg hentet af Jesper og kørt til røntgen og derefter til tandlægeklinikken. Dr. Rafael Drebot lavede en grundig undersøgelse, der mundede ud i en behandlingsplan inkl. pris på arbejdet. Jeg skulle have 10 implantater og 2 rodbehandlinger med stifttænder. Da jeg havde gået så lang tid uden tænder, skulle jeg tillige have opbygget ny knoglemasse i kæberne i overmunden til at holde implantaterne. En behandling man dårligt nok kender i Danmark. Behandlingen skulle strække sig over 5 besøg på klinikken – 3 af 5 dages varighed og 2 af 2 dages varighed grundet kæbemasse skal hærde inden implantaterne kan skrues fast som også skal vokse fast, inden kronerne kan komme på – i alt strakte det sig over 1½ år. Men på den måde fik man også strakt betalingen over 5 gange. Da Jesper typisk kører til Polen om søndagen og til Danmark om fredagen, tilrettelægges turene herefter – så det går meget nemt. Jeg har stort set prøvet alt, hvad der kan laves hos tandlægen, hvorfor jeg varmt kan anbefale denne løsning. Tandlægen taler engelsk, forklarer grundigt alt hvad der skal gøres og er altid i godt humør, så man føler sig helt afslappet og i trygge hænder. Prisen blev en del under halvdelen af, hvad det ville koste i Danmark, og man kan få tilskud gennem sygesikringen, og ”Danmark” (hvis man er medlem) på lige fod som i Danmark. Så nu er smilet blev noget bredere igen! Venlig hilsen Flemming Larsen Anni og Søren – Afsluttet 01. oktober 2009 En lille beretning om en god oplevelse med Beauty-smile.
Efter et lift fra København søndag, blev vi hentet af Jesper Rainer mandag morgen ved lejligheden og kørt til røntgen, og derefter til klinikken ved Rafal Drebot, en lille hyggelig klinik, med en god atmosfære, og altid kaffe parat.
Efter en grundig undersøgelse, med Rainer som tolk, havde vi et handlingsforløb og en pris, og samtidig lært tandlægen at kende, som viste sig, at tale flydende engelsk og havde et smittende humør og en god portion humer, hvad der gør at man føler sig total afslappet.
Efter 4 dage hos tandlægen, kom dagen for afregningen, hvad der også var en god oplevelse, under ½ pris, og oven i købet et ordentligt knus til farvel. Vi skal dertil igen om ca. 4 mdr., og glæder os allerede til at få lavet det sidste.
Vi har helt sikkert fået en ny tandlæge fremover, og kan varmt anbefale Beauty-smile v/Jesper Rainer, med et lift fra Kbh. og indkvartering i en dejlig lejlighed og den flotte service han ydede.
Annie & Søren
|